I 2019-20 har Mikal Steimle Rasmussen og Hans Bendtsen, to af de dygtige detektorførere, som Odense Bys Museer samarbejder med, omhyggeligt afsøgt en mark ved Trøstrup nordvest for Odense. På en bakkeskråning fandt de flere skår af et bronzekar. Det er ikke et sjældent fund under detektorens søgehoved, men disse stykker adskilte sig fra mængden ved, at indersiden af karret havde en skinnende tinbelægning. Der var således ingen tvivl om, at de stammede fra en romersk bronzekasserolle. I området fandt de også profilerede endebeslag af bronze fra et sæt drikkehorn samt stumper af to sølvfibler (brocher) fra slutningen af ældre romersk jernalder (2. årh. e.v.t.).
Fibula (broche) af sølv. Foto: Nermin Hasic.
Randstykke fra romersk bronzekasserolle. Foto: Nermin Hasic.
Sådan så kasserollen ud, før ploven fik fat i den. Kasserollen er fundet i det område, hvor nu Skibhuskvarteret i Odense ligger. Foto: Jørgen Nielsen.
Alle fund var omhyggeligt målt ind, og det kunne ses, at genstandene var fundet inden for et begrænset område, og at flere af fundstederne lå i et bælte ned ad en skråning. Det kunne tyde på, at stykkerne kom fra grav, der var forstyrret af plovjernet. Derfor rykkede arkæologer fra museet ud og foretog en mindre udgravning, og under det område, hvor detektorførerne havde fundet genstandene i pløjelaget, fandtes en næsten helt bortpløjede grav.
Detektorfører Mikal Steimle Rasmussen bistår Odense Bys Museer på udgravningen. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Af den døde var kun lidt af et lårben og et ribben bevaret, og af gravudstyret var levnet ganske lidt. En jernkniv, et hængesmykke, der var lavet af en hjørnetand fra et svin, samt små kædeled af bronze. Disse har siddet på de drikkehorn, som de tidligere fundne endebeslag også har hørt til. Endelig fandtes et stort remspænde af bronze.
Endebeslag fra drikkehorn. Foto: Nermin Hasic.
Kædeled fra drikkehornet, fundet under udgravning af graven. Foto: Mogens Bo Henriksen
Remspændet tilhører en gruppe af spænder, som ofte findes sammen med sværd. Det har således lukket den rem, der holdt sværdskeden på plads ved krigerens hofte. Men hvor er sværdet? Havde plovjernet fjernet krigerens vigtigste våben? Næppe, for nogle mænd, der var så heldige at overleve tiden som aktiv kriger, blev begravet med spænder og beslag fra våbenudstyret som symbol på deres tidligere militære status. Våbnene var måske givet videre eller blev opbevaret i ”rustkamre”, som den lokale leder havde kontrollen over. Til gengæld fik veteranerne ofte statussymboler med i graven for at understrege deres sociale position. I dette tilfælde var det to drikkehorn med fine bronzebeslag og en bronzekasserolle, som er fremstillet i Romerriget, måske endda i Italien. Man kunne også have givet ham en guldfingerring med og evt. sporer, hvis han havde hørt til rytteriet.
Remspænde af bronze fra sværdbælte – veteranens symbol på, at han en gang var en sværdfægtende kriger. Foto: Nermin Hasic.
Gravudstyret viser, at veteranen blev gravlagt omkring 150 e.v.t., og at der i de følgende generationer blev begravet flere personer på fladen uden om hans grav; de blev dog alle kremeret før begravelsen. Også dette understreger, at veteranen har været en person med høj status.
Knap 3 km nordøst for graven ligger Vimose, hvor man har fundet enorme mængder af våben og personligt udstyr fra flere ofringer. Genstandene stammer fra flere store slag og er antagelig sejrherrernes ofringer for at markere deres succes på slagmarken. Den største nedlægning i Vimose fandt netop sted i midten af 2. årh. Kan man forestille sig, at den gravlagte veteran deltog – og måske som sværdbærende kriger endda førte an i det slag, der gik forud for den store våbenofring i Vimose omkring 150/160 e.v.t.? Tanken er fristende!
Hvis du vil vide mere
Henriksen, M.B. 2009: Brudager Mark – en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn. Bind 1-2. Fynske Jernaldergrave bd. 6, 1-2. Fynske Studier 22. Odense (s. 127f).