I et lille mosehul nær Bederslev på Nordfyn har detektorfører Lars Jacobsen fundet en 4,4 cm stor og støbt maske af bronze. Masken har et karakteristisk dråbeformet ansigt, som man ofte ser det på jernalderens menneskeafbildninger. Hage og mund er tydeligt markeret, det samme er næsen, der endog har næsebor. Øjne med tydelige øjenbrynsbuer ses også, men derimod har ansigtet ikke ører. Skæg eller hår er heller ikke vist.

Mandsmasken fra Bederslev. Den ene øjenhule er udfyldt af rust. Foto: Nermin Hasic.

I øjenhulerne sidder rester af jernstifter, som viser, at øjnene har været fremhævet med et nu forsvundet materiale. Måske har de været udstående, som det kendes fra flere figurer. I kanten af masken sidder rester af tre små jernstifter, som har fastholdt stykket til et fladt underlag.

Røntgenbillede af Bederslev-masken. Her ses det tydeligt, at man har kunnet sætte en stift i begge øjenhuler. Foto: Jannie Amsgaard Ebsen.

Nær Paarup har detektorfører Mikal Steimle Rasmussen fundet en 5,7 cm høj bronzemaske på en skråning ned mod et vandløb. Også dette stykke har kraftigt markeret hage; munden er en lige streg med kraftige læber, især overlæben. Også denne næse er kraftig og kinderne fyldige, og som det ofte ses er øjnene ovale eller mandelformede. Igen er øjenbrynsbuerne markerede, men Paarupmanden har frisure med tydelig midterskilning, som vi ser det på en del menneskeafbildninger fra jernalderen. To stifter viser, at også dette stykke har været til at montere på et jævnt underlag.

Paarup-masken med den flotte frisure. Foto: Nermin Hasic.

De to nordfynske fund er beslægtede med en række andre maskebeslag, som på Fyn især er fremkommet i Gudme-området. Desværre er ingen af dem fundet sammen med andre genstande, og derfor er de vanskelige at datere præcist. De har mange træk tilfælles med en gruppe af statuetter, som også især er fundet i samme område, men som også er vanskelige at datere. Som helhed kan begge fundtyper blot dateres bredt til yngre romersk-ældre germansk jernalder – i runde tal fra 300-500 e.v.t.

Karakteristisk for maskerne er, at de udgør en del af en større genstand: Nogle har en tap forneden, således at de kunne sættes i et underlag af træ, mens andre har været monteret på en trægenstand med rundt tværsnit – vel en stang. De fleste har dog en flad bagside som de to nordfynske. Der kendes eksempler på maskebeslag, der har været monteret på skjolde og vogne, men om det har tilfældet med disse to stykker, er uklart.

De små bronzestatuetter er givet inspireret af romerske gudestatuetter, som indimellem nåede herop fra Romerrigets nordlige provinser. Tilsvarende skal maskernes forlæg nok også søges hos den store nabo mod syd. I 2.-4. årh. cirkulerede romerske bronzekar blandt samfundets elite, hvor de givet blev brugt til at servere øl eller mød ved festlige sammenkomster. Nogle af disse bronzekar havde en hank, der var fastgjort til karsiden med kunstfærdigt udførte beslag – såkaldte attacher. Beslagene var i en række tilfælde udformet som en maske, der givet forestillede romerske guder eller sagnfigurer. Maskebeslagene blev særligt værdsat her oppe langt fra produktionsstedet, for nogle gange blev de pillet af karrene og gemt, mens resten røg i smeltediglen. Måske blev beslagene sparret fra omsmeltning på grund af deres særlige udtryk, der kan være tillagt beskyttende egenskaber.

Romersk bronzespand fra gravfund fra Skrøbeshave ved Avnslev nær Nyborg. Bemærk maskemotivet ved hankefæstet. Foto: Jørgen Nielsen.

Det er tænkeligt, at den mængde af bronzekar med maskebeslag, som nåede disse breddegrader, ikke modsvarede efterspørgslen på de udtryksfulde beslag. Det er derfor muligt, at man – ligesom man lavede sin egen, lokale fortolkning af de romerske statuetter – også fortolkede maskebeslagene i ”lokal stil”. Med tiden fik de måske også en brug og symbolik, der fjernede sig betydeligt fra udgangspunktet, og det er måske i dette lys, vi skal se de to nordfynske masker.

Hankefæstet tæt på. Foto: Jørgen Nielsen.

På smykker fra vikingetiden ser man ofte små maskemotiver, der måske er miniatureudgaver af de store masker, der kendes fra tidens billedsten. De afbilder antagelig rigtige masker af læder eller af filt, som det kendes fra udgravninger i vikingebyen Hedebys havn. Disse full-size-masker blev sikkert anvendt ved optog og ceremonier; skjult bag den anonyme maske kunne man gøre og sige ting, som ikke var muligt med blottet ansigt!

Lokalt fremstillet hankefæste (såkaldt attache), antagelig fra trækar med metalbeslag, fundet nær Fraugde. Foto: Nermin Hasic.

Masker med skræmmende eller ondtafværgende symbolik kendes fra mange kulturer, og det er måske også sådan, man skal forstå de nordfynske bronzemasker og deres slægtninge. For ikke selv at blev offer for maskens kraft skilte man sig så af med dem i landskaber, hvor man normalt ofrede rituelt udstyr, og det var ofte i vådområder eller i landskaber, som lå marginalt i forhold til bebyggelsen. Noget sådant er netop tilfældet med de to nye fund.

Hvis du vil vide mere

Madsen, H.B. & C. Hougaard 1999: Vikingekunst og tre-dimensionale lædermasker. By, marsk og geest 11, 1999, s. 13-22.

Thrane, H. 1990: Fynske mænd. I: Oldtidens Ansigt. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. 16. april 1990, s. 134-135. Herning.

Thrane, H. 2005: Romerske og germanske småfigurer. I: T. Capelle & C. Fischer (red.): Ragnarok. Odins Verden, s. 33-40. Silkeborg.