I Danmark er der registreret ca. 750 helligkilder, hvis vand i middelalderen og senere har været tillagt særlige helbredende eller forebyggende kvaliteter. 45 af disse kilder ligger på Fyn, og den nok mest berømte er Regisse Kilde ved Frørup på Østfyn.
Regisse Kilde med det restaurerede kildeanlæg i 2020. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Fra slutningen af 1500-årene og fremefter har vi skriftlige efterretninger om det leben, der kunne være omkring kilden, når mange mennesker stimlede sammen for at drikke af vandet på bestemte dage i sommerhalvåret. Valborgs aften (30. april) og Bodelsdag (17. juni) skulle kildevandet have særlig kraft, og det gav anledning til, at mennesker kom hertil fra nær og fjern. I romanen Kun en Spillemand fra 1837 beskriver H.C: Andersen et – måske – selvoplevet besøg ved kilden ved en sådan lejlighed.
De besøgende drak af vandet eller hældte det over sig, og det var vigtigt, at opøsningen skete med nye kar, der skulle knuses efter brug. Ellers mistede vandet sin kraft. Sammen med betaling for kildevandet i klingende mønt gav det grobund for et veritabelt marked ved kilden, og med tiden blev markedet nok vigtigere end kildevandet. De penge, man betalte for kildevandet, gik til et godt formål – nemlig til områdets fattige og syge.
Søgegrøft i forbindelse med restaureringen i 1994: Foto: Mogens Bo Henriksen.
Det er velkendt, at man som forsker skal forholde sig kritisk til skriftlige kilder og erindringer – og det gælder således også de nedskrevne oplysninger, vi har om Regisse Kilde. Ved en arkæologisk undersøgelse forud for istandsættelse af kildebrønden og dens nærmeste omgivelser i 1994 var det muligt at efterprøve nogle af de skriftlige kilder. Her fik begrebet kildekritik således en meget konkret betydning!
Udsigt fra kildebrønden og ned over anlægget. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Ved siden af kildebrønden fandtes et lag af grus, der var aflejret af rindende vand fra kildevældet. Heri var tusindvis af lerkarskår fra glaserede, trebenede kar – såkaldte stjertpotter samt af gråsorte, håndlavede kar, der går under betegnelsen fynsk sortgods. Skår af disse lerkartyper kender vi fra masser af udgravninger i fynske byer og landsbyer, og slid- og sodspor viser som regel, at karrene har været anvendt i husholdningen, før de gik itu. Skårene fra Regisse Kilde stammede derimod fra ubrugte kar. De arkæologiske data kunne altså bekræfte de skriftlige kilders udsagn.
Skår af stjertpotter fra udgravningen. Foto: Jørgen Nielsen.
I gruslaget fandtes også en del mønter; de ældste fra 1400-tallet og de yngste fra 1992 og dermed kun to år før udgravningen fandt sted! De yngste mønter afspejler, at nogle stadig kaster mønter i brønden ved besøg på stedet, mens de ældre må stamme fra den betaling for kildevandet, som de skriftlige kilder omtaler. Påfaldende var det, at der mellem mønterne også fandtes en del tinknapper fra 17-1800-tallet – så mange, at det ikke kan være et tilfælde. Mon ikke nogen har snydt på vægten og betalt med en bukseknap i stedet for en skilling? I så fald må man forvente, at vandets helende egenskaber var herefter!
1800-talsmønter fra udgravningen ved kilden. Foto: Jørgen Nielsen.
Mønter fra Magrethe IIs regeringsperiode, fundet ved kilden. Foto: Jørgen Nielsen.
Kildevand koster knapper – rent bogstaveligt! Foto: Jørgen Nielsen.
Alternative behandlingsmetoder er populære som aldrig før, og under coronakrisen har man også hørt om diskutable midler, der kunne helbrede eller forebygge sygdommen. Kildevand sælges i stort omfang til en pris, der langt overgår prisen på postevand, men det kan utvivlsomt diskuteres, om kvaliteten følger prisen. Vandet fra Regisse Kilde kan det ikke anbefales, at man drikker af, for set i forhold til det vand vi får ud af hanen, er kvaliteten ringe. Langt op i tiden, hvor man imidlertid været vant til at drikke vand fra forurenede brønde, søer og vandløb, og i sammenligning hermed har kildevandet været langt at foretrække – også ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.
Endnu i 2020 smider man mønter i kildebrønden. Foto: Mogens Bo Henriksen.
Hvis du vil vide mere
Andersen, H.C. 1837: Kun en Spillemand. København.
Henriksen, M.B. 2003: Regisse kilde ved Frørup – om kombinationen af skriftlige, arkæologiske og hellige kilder. Nyborg – før og nu 2002, s. 3-30.
Henriksen, M.B. 2007: Mønter fra Regisse kilde på Østfyn. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 1, februar 2007, s. 17-23.
Svane, S. 1984: Danske Helligkilder og Lægedomskilder. København.