I 1880 modtog Museum Odense et skåret glasbæger, som var fundet ved udgravning af grunden til byens nye rådhus på Flakhaven. Giveren var arkitekt Niels J.E. Schwanenflügel, der var tilsynsførende på det prestigefyldte og fremmedartede nybyggeri i middelalderbyens absolutte centrum.
Glassets randparti er let skåret, og det er brudt i to stykker. Oprindeligt har det været knap 25 cm højt. Kummen er let konisk og den solide fod har form som en flad keglestub. Glasset har en gennemsigtig, lys grønlig farve, og den afspejler mineralindholdet i de råvarer, som glasset er lavet af. På kummens yderside ses to steder en i spiral omløbende, blå og riflet glastråd. Disse kaldes rigler – og på middelnedertysk for pas. Glassets form er velkendt fra renæssancen – 1500-1600-årene.
Det skårede pasglas fra Flakhaven i Odense. Glasset kan ses i udstillingen ”Byens Liv” på Museum Odense, Møntergården. Foto: Museum Odense.
Renæssancens drikkekultur foreskrev, at man i én omgang skulle drikke den mængde øl, der var mellem to pas – og heraf kommer ganske enkelt udtrykket ”at drikke til pas”. I øvrigt foreskrev reglerne også, at hvis man ikke ramte mærket, måtte man tømme endnu en pokal. Selv om renæssancens øl næppe havde en høj alkoholprocent, kan man sagtens forestille sig, at resultatet af for mange missere var, at man blev – ja, utilpas!
Kopi af Odense-glasset. Foto: Museum Odense.
Med vores viden om alkoholens skadelige påvirkning af kroppen kan man nok mene, at denne destruktive form for ølindtag var tåbelig. Imidlertid svarer den jo vældig godt til nutidens druklege som ølstafet og beer pong – der er således intet nyt under solen!
Til gengæld er en central del af renæssancens drikkekultur i samfundets højere kredse (heldigvis) tabt i tidens løb – nemlig knusning af glasset, når man havde skålet og tømt det. Det er givet årsagen til, at der blev indkøbt hele 35.000 glas til Christian IVs kroning i 1596. Lokalt i Odense var forbruget af glas i de kongelige kredse også stort. Således bestilte Dronning Christine, der boede på Næsbyhoved Slot til sin død i 1521, flere gange store forsyninger af glas. Det er derfor fristende at tænke, at det skårede glas fra Flakhaven, der ligger få ølslurke fra dronning Christines grav i domkirken, ligefrem kan stamme fra en af disse lejligheder.
Hvis du vil vide mere
Hansson, M., J. Kock & J. Vellev (red.): Renæssanceglas i Norden. Hikuin 37. Århus.
Hoff, A. 2018: Den danske vinhistorie. Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie bind 4. Århus.
Nielsen, J.N. 2015: Glargårde. Dansk glasfremstilling i renæssancen. Nordjyllands Historiske Museum.
Sode, T. 2005: Til pas. Skalk 2005:3, s. 12-17.